Sirmione - Desenzano
Halvøen Sirmione, som strækker sig ca. 4 km ind i Gardasøen, er takket være det herlige landskab og thermalbadene meget kendt. Hele halvøen er en skøn naturpark som gennemkrydses af småveje midt mellem en smuk vegetation bestående af oliventræer, cypresser, laurbærtræer og magnolier.
Mange romerske familier byggede deres villaer og herresæder på spidsen af halvøen og dette er i dag Sirmione by. De historiske mindesmærker og de smalle gader i byens centrum giver en fornemmelse af at være næsten tilbage i middelalderen.
På den yderste spids ligger en malerisk middelalderby med en smuk borg. Der er små hyggelige restauranter og barer, et thermalbad samt en grotte. I byens små butikker kan man, udover de gense souveniers og mærkevarer, købe kunsthåndværk fra lokale kunstnere.
Desenzano er beliggende lige vest for Sirmione. Det er en utrolig hyggelig by med masser af restauranter, caféer og forretninger langs den lange gågade og den fine søpromenade. Byen har også et pulserende natteliv. Der mangler dog ikke historiske og kulturelle seværdigheder.
Fremhæves skal den i 1921 opdagede " Villa Romana". I baglandet, mellem vinmarker og olivenlunde, rejser sig det imponerende tårn " San Martino della Battaglia", som er et mindesmærke for de faldne under de heftige slag i 1859 mellem de østrigske og de Piemontesiske hære. Man har en fantastisk udsigt fra det 74 m høje tårn.