Marina di Bibbona
Marina di Bibbbona er er en stille og rolig badeby. Den er bygget op omkring små shoppingtorve med restauranter og butikker og lever primært i sommermånederne. Området er ideelt for udflugter til bl.a. Elba, Volterra, San Gimignano og Toscanas øvrige spændende byer.
Få minutters kørsel fra Marina di Bibbona finder du den spændende, lille middelalderby Castagneto Carducci, som ligger på en bakketop med en smuk udsigt over Middelhavet. Her kan du opleve nogle af datidens idéer om byplanlægning: omkring Gherardesca-slottet ligger et system af gader, stræder og torve i koncentriske cirkler. Og vil du opleve livet i en af de større badebyer, er der kun godt 10 min. kørsel til Cecina, som ud over sin fine sandstrand byder på et stort udvalg af supermarkeder, butikker, barer og restauranter.