Luksus feriebolig
For at imødekomme en stadig stigende efterspørgsel efter ferieboliger, som skiller sig markant ud fra mængden, indfører FBC nu en helt ny produktgruppe: "Udsøgte Boliger", hvor du vil kunne finde den bolig, der lever op til vore løfter om kvalitet i såvel indretning som beliggenhed.
Både vi på hovedkontoret i København og vor filial i en af Sydfrankrigs mest elegante kystbyer, Antibes, har lagt os i selen for at finde et passende udvalg af ferieboliger, som opfylder ovennævnte kriterier. I mange tilfælde er der tale om privatejede liebhaverboliger, som er blevet betroet os til udlejning, f.eks. store villaer med egen pool og plads til 2 familier. Således vil du kunne finde ferieboliger, der spænder fra luksusvillaer til mere "almindelige" men stadig attråværdige lejligheder, der alle er omhyggeligt inspiceret af vore egne medarbejdere, og hvor den beskrivelse, du læser, svarer til den virkelighed, du oplever, når du ankommer til ferieboligen. Når man lejer en feriebolig af denne type, er der ikke plads til skuffede forventninger.
Foreløbig kan du finde vore udsøgte boliger i tre lande: Frankrig, Italien og Kroatien. I Frankrig drejer det sig om - som du sikkert havde forventet - de "klassiske" destinationer på sydkysten, f.eks. Antibes og Juan-les-Pins, men også det smukke provençalske bagland med kunstnerbyen, Vence, og parfumebyen, Grasse. I Italien ligger vore eksklusivboliger i det vidunderlige Toscana (ja, hvor ellers?) og i det frodige Umbrien, mens du i Kroatien skal se efter Kvarnerbugten og Dalmatien, hvor badevandet er krystalklart, og hvor den bjergrige kyst og skærgården gør krav på at blive udnævnt til Europas smukkeste.