Topbillede Topbillede Topbillede Topbillede Topbillede Topbillede Topbillede Topbillede
NyhedsbrevOnline betalingIndkøbskurv
ForsideLandeFerieformOvernatningRejseforslagGenerelt
>> Søgning
[=]
1. Hvorhen?2. Hvornår?3. Hvor mange?
Destination 
AnkomstdatoVarighed
VoksneBørn Alder på børn
LandOmråderFerieform Særlige ønsker
Udvidet søgning
Ferie i Frankrig i Alsace i 

Alsace

Alsace

Vindistriktet Alsace er en naturoplevelse af de få, med det smukke landskab, der skifter mellem de bølgende vinmarker og prægtige skove. Ind imellem finder man de små, maleriske og charmerende landsbyer, hvoraf de fleste ser ud som for 300 - 400 år siden med deres gamle bindingsværkshuse, toppede brosten, bugnende blomsteraltaner m.m.

Overalt i Alsace finder man gamle slotte og borge samt befæstede landsbyer. De mest kendte byer i regionen er Strasbourg, Mulhouse, Colmar og Obernai, som alle er et besøg værd. Colmar kaldes også "lille Venedig" på grund af de mange små kanaler i byen, som er et levende museum med de mange pragtfulde huse fra Renæssancen. Mulhouse er regionens industrielle hovedstad, en moderne by, men med præg og historie fra svundne tider. Byen er også kendt for nogle fascinerende museer, bl.a. automobilmuseet og jernbanemuseet.

Strasbourg er en af Nordøstfrankrigs smukkeste byer med en hyggelig gammel bykerne, den romantiske bydel "Petit France" samt de mange vinstuer langs kanalerne. Det er måske ikke helt tilfældigt, at man har valgt at henlægge flere EU-instanser til byen, bl.a. Europaparlamentet.

Obernai byder på en perlerække af minder fra Middelalderen og Renæssancen. Tværs igennem dette skønne område med pragtfuld natur og miljø kan man følge den berømte vinrute, La Route des Vins, hvor det er vanskeligt ikke at lade sig friste til vinsmagning hos de lokale vinavlere. Kig efter skiltet "Dégustation", som måske leder frem til smagning af de verdenskendte vine som Riesling, Sylvaner og Gewürtztraminer. En af de mest kendte og meget besøgte vinbyer er Riquewihr

Det er en god idé at lade bilen stå og leje nogle cykler for på denne måde bedre at kunne fornemme den smukke natur og de mange dufte og farver, mens man følger de små veje gennem vinmarkerne. Hele området er ideelt for cykelture, som kan være alt lige fra afslappende motionsture i det flade landskab til de mere krævende ture i Vogeserbjergene. Aflæg også et besøg i vinbyen Kaysersberg, som er strategisk anlagt ved indgangen til Weiss-dalen, hvor Tokay-vinen er områdets specialitet. På en stor gammel sten i byen finder man en inskription med et godt råd til vindrikkere. Den verdensberømte forfatter, teolog og filantrop Albert Schweitzer er født her, hvor det også er muligt at besøge hans fødehjem. Byen bærer præg af at have været involveret i tidernes krigshandlinger, og uden for byen finder man skyttegravene på Le Linge, hvor et af 1. verdenskrigs blodigste slag blev udkæmpet. Vogesernes højeste bjerg, Grand Ballon, ligger i en højde af 1424 m, hvorfra der i godt vejr er en betagende udsigt over Rhindalen og de schweiziske alper.

Residence Le Domaine du Golf

Perfekt beliggende i Alsace og direkte til golfbanen. ... Læs mere om Residence Le Domaine du Golf

Belambra - Albéville

Tæt på Strassbourg og Colmar og godt udgangspunkt for at udforske Alsace.

Hyggeligt feriested beliggende i den lille by Albé mellem Strasbourg og Colmar. ... Læs mere om Belambra - Albéville

Pierre et Vacances Le Clos d'Eguisheim

Nyt og lækkert, tæt på Colmar byder Pierre et Vacances Le Clos d'Eguisheim. ... Læs mere om Pierre et Vacances Le Clos d'Eguisheim

Camping du Ried

Camping du Ried er hyggelig campingferie for hele familien i Alsace. ... Læs mere om Camping du Ried

Hotel Adagio Strasbourg

Adagio Strasbourg Place Kleber er beliggende i hjertet af det historiske centrum er kendt som Grand Ile, 10 minutters gang fra TGV train station. ... Læs mere om Hotel Adagio Strasbourg

Lande – Frankrig, Italien, Kroatien, Schweiz, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig
Feriebolig – Feriebolig i Frankrig – Feriebolig i Italien – Feriebolig i Spanien - Feriebolig i Tyskland – Feriebolig i Tjekkiet – Feriebolig i Østrig – Feriebolig i Kroatien
Camping – Camping i Frankrig – Camping i Italien – Camping i Spanien – Camping i Kroatien – Camping i Ungarn
Storbyferie – Storbyferie Frankrig – Storbyferie Italien – Storbyferie Spanien – Storbyferie Tyskland – Storbyferie Tjekkiet
Landhuse – Landhuse Italien - Landhuse Indre Toscana og Umbrien
Ski Ferie – Frankrig Ski – Frankrig Ski Alperne - Schweiz Ski – Schweiz Ski Veysonnaz - Østrig Ski - Østrig Ski Amade - Østrig Ski Filzmoos

Fbc travel A/S - Lyngbyvej 70 - 2100 København Ø - Telefon: +45 70102024
Fax: +45 39292024 - E-mail : fbc@fbc.dk - Medl. af Rejsegarantifonden nr 1270 - CVR nr. 17009591