|
Camping Mer et Soleil er en skøn campingplads med et fint poolanlæg på hele 350 kvm. med bl.a. rutschebaner og børnepool. Hvis man er mere til strandlivet, ligger der en flot sandstrand kun ca. 1 km fra campingpladsen. Der er en lille grussti direkte fra pladsen til sandstranden.
Camping Mer et Soleil tilbyder et hav af aktiviteter som f.eks. legeplads, fodbold, tennis, bueskydning, petanque, billard, bordtennis og fitnessrum. I højsæson er der desuden underholdning for både børn og voksne, og forskellige børneklubber om dagen. Du finder desuden et supermarked, en lille bager samt både en restaurant og en bar.
Er du til wellness og spa, har ejeren af Camping Mer et Soleil opført et super lækkert spa-center. Her finder du alverdens forskellige behandlinger, massage, spa og sauna. Alt i superlækre omgivelser og i en helt særlig ånd.
På Camping Mer et Soleil kan vi tilbyde fine mobilhomes på 30 kvm.
|