|
Camping Domaine de la Yole er lig med super familieferie i Sydfrankrig.
Camping Domaine de la Yole er en rigtig hyggelig familiecampingplads beliggende nær de lækre sandstrande på Languedoc kysten. En af La Yole´s store plusser er det kæmpe poolområde med 2 pools samt børnepool og masser af plads til at ligge og sole sig på. Desuden er der et væld af aktiviteter især for mindre og lidt større børn. Ikke mindst legelandet med små karruseller, mini-togbane, m.m. og den store legeplads er sikre hit hos børnene. Ellers kan familien hygge sig med minigolf, bordtennis, boules, tennis og volleyball. I midten af pladsen ligger området med supermarked, forretninger bar og restaurant samt møntvaskeriet. Her kan man ligeledes tappe vin fra pladsens egen vinproduktion som er kendt og respekteret i lokalområdet. Pladsen arrangerer en hel del lege og konkurrencer i løbet af dagen, men om aftenen er der selvfølgelig også sørget for underholdning, shows og levende musik. Hvis du ikke ønsker at køre ind til Valras' centrum, finder du på vej til stranden et pænt udvalg af sommerbutikker, barer og restauranter. Visse aktiviteter er begrænset til højsæsonen og nogle er mod betaling.
Happy Camp mobilhomes og telte har alle udeplads med havemøbler og parasol, 2 liggestole, tørrestativ samt grill. |