|
For første gang byder FBC nu på et "all inclusive" ophold på det dejlige, firestjernede Hotel Luna, som ligger både centralt og kun 50 m fra Bibiones fantastiske sandstrand. På stranden disponerer hvert værelse over parasol og 2 liggestole i tiden 21/4-29/9. Hotellet har et elegant indgangsparti med reception, bar, restaurant, pool og børnepool samt 102 moderne og komfortable værelser, som alle er udstyret med aircondition, eget badeværelse, sat-TV, minibar og sikkerhedsboks. Værelserne, som er fordelt på hotellets otte etager (2 elevatorer), rengøres dagligt. Til næsten alle værelser hører overdækket el. skyggefuld p-plads. Såvel voksne som børn er velkomne til at deltage i et aktivitets- og underholdningsprogram, som løber af stablen alle dage undt. lørdag i tiden 4/6-17/8 2012. Programmet finder sted på Aparthotel Imperial (150 m).
På dette hotel omfatter "all inclusive": velkomstcocktail, omfangsrige morgenmads- frokost- og middagsbuffet, eftermiddagskaffe/te med kager og frugt; vand/sodavand, husets rød- og hvidvin i tidsrummet 10-22; 40% rabat på greenfee på Golf Club Lignano; cykelture med guide; børneparty med eftermiddag i det grønne og transport med minitog i perioden medio juni-ultimo august.
|