|
Her er bare fortryllende smukt. Udsigten er som fra en flyvemaskine hen over et grønt dalstrøg med stejle marker og skovklædte bakker i baggrunden. Vi vover at påstå, at der ikke findes et smukkere sted i hele Umbrien. På Marano finder De den fuldkomne ro, De higer efter – samt oliven- og frugttræer og en dejlig pool med parasoller og liggestole. Eller hvad med en hængekøje spændt ud mellem to træer? Maranos lejligheder giver vi uden tøven fire stjerner. Under renoveringsarbejdet har ejeren udvist stor respekt for den oprindelige ejendom fra 1500-tallet, således at man finder blotlagte stenmure, fritstående loftsbjælker og en rustik, men smagfuld indretning. Marano er en af vore absolutte favoritter – og bliver helt sikkert også Deres! |
|
Den fantastiske middelalderby, Gubbio, er måske Umbriens bedst bevarede og smukkeste småbyer. At vandre rundt i de små gader omgivet af den klassiske umbriske arkitektur er en oplevelse, som De dels vil huske i lang tid bagefter og dels vil give Dem en sjælden ro i sjælen. Det moderne Gubbio med dets smarte butikker og caféer synes at leve sit eget liv adskilt fra middelalderbyen, men skinnet bedrager: De to dele af byen lever harmonisk side om side med gensidig respekt. Også det omkringliggende landskab er bemærkelsesværdigt smukt, og De har kun kort vej til flere andre af regionens spændende byer: Umbertide, Città di Castello og ikke mindst Perugia. |