|
Den hyggelige lille by, Savudrija, ligger direkte ude ved kysten godt 9 km nord for Umag. Det er et roligt sted, selv om der spilles udendørsmusik her og der, velegnet til familieferie og langtfra ”overbefolket”. Feriecentret, som Apartments Savudrija er en del af, består desuden af hotellet ”Moj Mir” og forskellige faciliteter som fx. strandrestaurant med levende musik, tennisbaner, minigolf, beach volley, bordtennis, pedalbåde og cykler – alt mod betaling, mens vore gæster har gratis adgang til hotellets pool. De i 2001 renoverede lejligheder ligger i stueetagen eller på 1. sal. og har alle sat-TV. Centret ligger direkte ved stranden. |