|
Camping Park Umag er beliggende i Karigador mellem Umag og Novigrad, og er en af Istriens største campingpladser. Den ligger i meget smukke omgivelser lige ned til den dejlige stenstrand og det krystalklare Adriaterhav. Til pladsen hører et 800 kvm poolområde til både voksne og børn, og navnlig de mindste vil elske det flotte piratskib midt i poolen. Ud over poolen er der masser af aktiviteter for hele familien, bl.a. minigolf, tennis, bordtennis, legeplads, båd- og cykeludlejning, volleyball, badminton, fodbold og meget andet. I højsæsonen er der et stort underholdningsprogram med leg og konkurrencer, og oder er ligeledes forskellige former for underholdning om aftenen. På pladsen finder du desuden restauranter, barer, et velassorteret supermarked og et møntvaskeri. Kort sagt finder du alt, hvad du har behov for til en afslappet campingferie på en af Kroatiens bedste campingpladser.
Happy Camp mobilhomes har alle udeplads med havemøbler og parasol, 2 liggestole og tørrestativ. Grill er ikke tilladt.
|