Mosel
Ferie i Mosel. Et mere idyllisk sted for ferien er svært at forestille sig. De små, men alligevel aktive Moselbyer har alt, hvad der skal til for, at Tysklandsferien bliver vellykket. Man bliver fortryllet fra det øjeblik, man drejer fra motorvejen og kører ad den snoede landevej gennem skoven og ned mod Moselfloden. Her er klimaet mildt, hvilket er en forudsætning for de gode moselvine. Fra byerne langs floden er der rig mulighed for udflugter til forlystelsesparken Eifelpark i Gondorf eller Eifelzoo i Lünebach. I Kasselburg findes ørne- og ulvereservat. Tag dig endelig også tid til at besøge den gamle romerby Trier og videre ind i Frankrig.